Image may be NSFW.
Clik here to view.
Jean Giraud, en af tegneseriehistoriens helt store skikkelser, er stadig i fuld vigør. Han – og hans alias Moebius – bliver 71 i maj, men lader sig ikke mærke af alderen, tværtimod forekommer det faktisk som om hans output aldrig har været højere. Mest påfaldende er vel nok hans række af syrede og selvcentrerede udgydelser i de indtil videre fem bind i Inside Moebius-serien, dernæst hans virtuose og funklende tilbagevenden til Major Grubert i Chasseur Déprime (som Matthias Wivel, Henry Sørensen og jeg selv kårede som del af Smagsdommerlisten 2008). Men hvor Moebius efter en kunstnerisk nedtur (hvem prøver ikke at fortrænge John Difool-merchandise-exploitation-stykket Den nye drøm fra 2001?) har fundet sin anden – eller tredje-fjerde? – ungdom i sit nylige comeback, har Jean Giraud aldrig rigtigt været i krise. Western-klassikeren Blueberry fortsatte med fuld kraft efter forfatteren Charliers død i 1989, således har Girauds egen fem-binds-cyklus (den, der tager afsæt i to af det vilde vestens største legender, Geronimo og Wyatt Earp, læs her og her) været en kildrende fornøjelse at læse fra ende til anden, ikke mindst fordi Giraud formåede at følge sit eget temperament, samtidig med at han grundlæggende forblev loyal overfor Blueberry-universets trademarks (samtidig har Giraud også fundet frisk opportunistisk energi til at føje et album til Jean Van Hammes og William Vances populære, men ordinære Robert Ludlum-pastiche XIII).
Præcis hvad de fremtidige planer er for Løjtnant Blueberry ved jeg ikke, men Giraud er med den nys udgivne Apache: Blueberry nr. 0 i færd med at binde seriens seneste og tidligste bind sammen, og om ikke andet fornemmer man en afsluttende gestus fra ophavsmandens side. Apache er nemlig en sammenhængende og udvidet version af de flashbacks, der forekom i Blueberry nr. 24-28, som skildrede den unge Blueberrys møde med den legendariske indianerhøvding Geronimo, og et par af siderne er endda således genbrug.
En dybt alkoholiseret, men ikke desto mindre ædel og handlkraftig Blueberry er kort efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig på vej til Fort Mescalero for at gøre tjeneste. Men udover kavaleriet huser fortet et børnehjem, hvor forældreløse indianerbørn opdrages ud fra et kristent livssyn. En af børnene er desværre Geronimos søn Dust, og det skaber følgeligt visse problemer med naboerne, apacheindianerne. Blueberry spilles ud mod den onde Pastor Krarup Younger, og de to debatterer håndfast og pædagogisk hvordan kagen skal skæres når det kommer til kolonialistisk os-og-dem-diskurs …
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Pastor Youngers mange ansigter …
Lad det være sagt med det samme: Apache er ikke noget stort tegneserieværk, men er man fan af Blueberry og Giraud/Moebius, er albummet en pragtfuld og veloplagt lille oplevelse. Giraud tegner detaljeret, entusiastisk og lækkert og gør atter forestillingen om tegnet realisme som en ufrugtbar tegneseriestrategi til skamme. Plottet er acceptabelt, Giraud får en del ud fortets mangel på brænde, skønt de pointer der har med indianerbørn-genopdragelsesantalten at gøre er demonstrativt forcerede. Den klodsede voice-over i begyndelsen af albummet tilgiver man hurtigt, og i samme ånd charmeres læseren til at betragte Girauds drilagtigt undergravende trang til at tegne fortællingens onde skurk Pastor Younger forskelligt hver gang man støder på ham (skønt alle udgaver er variede karikaturer af Moebius’ gamle ven Jodorowsky) som en kunstnerisk overskudshandling, snarere end en fejl (selvom det naturligvis helt konkret også skyldes montagekonceptet med at genbruge sider fra tidligere albums). Der er helt forventeligt mere indianer-shamanisme end Charlier ville have brudt sig om, og den usubtile skildring af indianerne som gode og kavaleriet som onde er jo business as usual. Hovedattraktionen er dog ikke overraskende Girauds fantastiske tegninger af mennesker, tøj, huse, landskaber med mere, og læg dertil hans glæde ved virtuost at skildre humoristiske optrin og ansigtsudtryk, jamen det bliver bare ikke meget bedre.
Fremfor alt er Apache en glædelig og generøs oplevelse, skønt albummet ikke ligefrem er et påtrængende nødvendigt kapitel af sagaen om Løjtnant Blueberry. På et mere overordnet niveau er der ydermere tale om noget så sjældent som en ganske livsbekræftende oplevelse, når den aldrende Giraud med eksemplets rå magt viser, at livets efterår kan være levende, vedkommende og fuldt af overskud.
(Hold i øvrigt øje med Matthias Wivels essay om Moebius i Comics Journal #300 eller #301)
Jean Giraud: Apache
Forlaget Cobolt, 64 sider hardcover, kr. 199,-.
Er udkommet.